Kalundborgegnens Erhvervsråd søger en ny Erhvervschef.
Da vores nuværende erhvervschef har opsagt sin stilling pr. 31. juli for at søge nye udfordringer, søger vi en ny erhvervschef, med tiltrædelse senest 1. september 2007 og gerne før. Er du interesseret i at læse yderligere? Klik her for at se stillingsopslag.
Nye lokaler til Kalundborgegnens Erhvervsråd søges.
Kalundborgegnens Erhvervsråd er på udkik efter nye lokaler som er indflytningsklar den 1. januar 2008, da det ikke har været muligt at få forlænget vores lejemål med Roskilde Bank. Vi er derfor på udkik efter et nyt lejemål. Vi ønsker at ligge bynært i Kalundborg by og vi har brug for ca. 250-300m2 med kontorer, mødelokaler mv. Bestyrelsen for Kalundborgegnens Erhvervsråd skal i september beslutte sig endeligt for hvilket lejemål som ønskes ud fra de indkomne tilbud.
Alle som har et muligt lejemål ledigt den 1. januar 2008 og som passer til vores ønsker, er velkommen til at kontakte os på info@59550055.dk eller på telefon 59 55 00 55.
Erhvervskontakt.
Konsulent med speciale i udvikling af mindre virksomheder, produktivitetsudvikling og lønsystemer søger, pga. flytning, kontor på 12-15 m2 med adgang til Internet og almindelige faciliteter.
Erhvervsrådet etablerer SPARRINGsnetværk.
Kalundborgegnens Erhvervsråd har ønsket, at udvikle og danne en overskuelig og synlig model for de vejlednings- og sparringsmuligheder der, gennem Erhvervsrådet, findes for iværksættere og virksomheder. Se vores model for SPARRINGSnetværk. Som det fremgår af modellen er vi interesseret i at lave aftaler med etablerede rådgivere som advokater, revisorer, pengeinstitutter, andre finansielle virksomheder, konsulenter og markedsføringsvirksomheder samt ikke mindst ejerledere og virksomhedsledere. Ønsker du at være en del af vores SPARRINGSnetværk, så klik her for at se yderligere om aftalen. Tryk her for at se den konkret aftale som vi gerne vil indgå.
Du er meget velkommen til at kontakte os for et personligt møde eller hvis der er spørgsmål til vores SPARRINGsnetværk på telefon 59 55 00 55 eller på mail info@59550055.dk
Skandinaviens største industrimesse - HI Industri
2007 den 4.-7.september 07.
HI Industri 2007 i Messecenter Herning danner rammen om en
international kontaktbørs, hvor du kan mødes med potentielle
samarbejdspartnere fra hele Europa via møder aftalt på forhånd og
med udgangspunkt i dine egne samarbejdsønsker. Kontaktbørsen
arrangeres i et samarbejde mellem Messecenter Herning, EU Center
Herning og ca. 30 EU kontorer fordelt over hele Europa.
Kontaktbørsen gennemføres med støtte fra Europa kommissionen.
Deltagelse i kontaktbørsen er relevant for alle virksomheder, som
er interesseret i samarbejde med udenlandske virksomheder, herunder
nye kunder, leverandører, distributører, agenter, teknisk
samarbejde, markedsføring, videndeling, strategisk samarbejde
osv.
Du definerer selv, hvilken slags samarbejde du er interesseret i. Messen afholdes fra d. 4. til d. 7. september 2007 i Messecenter Herning. Se også www.hi-industri.dk Yderligere information og online tilmelding foregår via den officielle B2fair webside. www.b2fair.com (vælg English og derefter HI Industri i venstre kolonne) Læs mere her
Invitation til deltagelse i udviklingsprojektet "24 timer, et svar på globaliseringens udfordringer".
Udviklingsprojektet "24 timer" tager udgangspunkt i, at virksomheder i en globaliseret verden vil opleve, at der er aktiviteter i markedet 24 timer i døgnet. Det går hurtigt, det sker hele tiden og samarbejdspartnere er globale. Derfor vil en kort reaktionstid, både i forhold til innovation og produktion være afgørende for virksomhedernes succes. Læs yderligere om projektet. Det er gratis for virksomheden at deltage.


