08-04-2010
Kalundborgegnens Erhvervsråd
4 gode tilbud du bør kende til:
Virksomhedskontaktnetværk. Find nye samarbejdsparter!
Mangler du kontakter eller kan du bruge flere, så er Virksomhedskontaktnetværket formegentlig stedet for dig. Opstartsmøde den 13. april 2010 kl. 7.00. Tilmelding nødvendig på info@59550055.dk Se mere her
Nyt netværk i Erhvervsrådet.
Uddannnelsesreferencenetværk for uddannelsesforbrugende virksomheder. Opstartsmøde den 27. april 2010 kl. 14.00. Tilmelding nødvendig på info@59550055.dk Se mere her
Femern Belt.
Du har, hvis du er potentiel leverandør til Femern Belt projektet, mulighed for at komme til Kick-off-møde 28. april 2010 kl. 15.00. På mødet vil der blive orienteret om mulighederne for at få del i uddannelsesmidler der er bevilliget, samt andre tiltag der sætter dig nærmere opgaverne/ arbejdet for den faste forbindelse Tilmelding nødvendig på info@59550055.dk Se mere her
Sparring.
Vi oplever, at nogle af vores medlemsvirksomheder har meget store udfordringer pt., selv om vi da heldigvis også mærker en spirende optimisme og grøde i luften.
Vi havde i 2009 et tema møde med Early Warning, der er et koncept til virksomheder der har økonomiske problemer - konceptet går i alt sin enkelhed ud på at hjælpe virksomhederne til at få dannet et overblik, således de kan komme videre på en fornuftig måde. Eller i værste fald stoppe mens legen er god, således at personerne bag virksomhederne kan komme videre på en god måde.
Vi oplever desværre også at virksomhedsledere måske venter lidt for længe med at søge sparring hos os - eller andre - og dette kan gøre at udfordringerne bliver så meget større. Så vi opfordrer alle områdets virksomheder til at bruge os i Kalundborgegnens Erhvervsråd aktivt - også når tingene måske ikke er helt så lette.
Forårsmesse i Gørlev Hallen.
Kom til messe på søndag den 11. april kl. 10. Gratis indgang. Se program og udstillere her
100 ideer
til rapportering af CSR.
Graden af samfundsansvar (CSR) skal nu indberettes af landets 1.100
største virksomheder. Her kommer 100 råd og ideer til denne proces. Gribes rapporteringen rigtigt an,
kan den skabe merværdi, skærpe profilen og øge firmaets goodwill.
CSR-rapportering bør ses som et kommunikationsværktøj. Værdien for
virksomhedens interessenter opstår, når CSR integreres i
virksomhedens kerneforretning samt langsigtede processer og
investeringer, hvor især aktiemarkedet kræver en relevant
sammenhæng mellem indsats og afkast.
Syg med
job.
Beskæftigelsesministeriet, Indenrigs- og
Sundhedsministeriet samt en lang række organisationer har
startet en oplysningskampagne om sygefravær. Kampagnen omfatter
bl.a. en hjemmeside, videoindslag, plakater, skrabelodder og
en kampagnebus, der kører landet rundt for at fortælle, at
sygdom og arbejde ikke behøver at udelukke hinanden. Besøg
http://www.sygmedjob.dk/
25
millioner til smv'er.
De små og mellemstore virksomheders efterspørgsel efter hjælp til
at samarbejde med videninstitutionerne får nu Videnskabsministeriet
til at afsætte 25 mio. kr. til en relancering af de såkaldte
videnkuponer i 2010. Læs mere
Inspirationsdag hos Alexandra Instituttets
nye afdeling i Sorø.
Alexandra Instituttet har åbnet afdeling i Sorø og indbyder derfor
til en faglig og forrygende dag med afsæt i pervasive computing.
Pervasing computing betyder allestedsnærværende it (på
dansk:"it-i-alting"). Fokus vil være på, hvordan det kan være med
til at udvikle virksomhedens forretning. Arrangementet afholdes d.
27. april kl. 9.30 - 14.00 på Energivej 3 i Sorø. Læs programmet.
Vær med i
årets Danmarks-kampagne.
VisitDenmark følger op på sidste års succes med endnu en tv-baseret
Danmarks-kampagne, igen i år støttet af Arbejdsmarkedets Feriefond.
Målet med kampagnen er
at få danskerne til at se Danmark som deres ferieland og et seriøst
alternativ til udlandet. På visitdenmark.dk oprettes en gratis
inspirations- og markedsplads, som alle aktører i dansk turisme kan
gøre brug af. Pladsen skal fungere som et inspirerende univers for
potentielle turister, der søger information om netop jeres område
eller jeres type oplevelse.
Mådeholdets årti? - Rapport fra Institut for
Fremtidsforskning.
Denne rapport præsenterer en ny tilgang til risk management ved
brug af fremtidsforskning og kan være til hjælp, når man i
samfundets institutioner og i private såvel som offentlige
virksomheder skal indstille sig på fremtidige udfordringer. Vi kan
nu identificere særlig mange usikkerhedsfaktorer omkring fremtiden,
der alle bevæger sig rundt om begreber som indskrænkning,
forsigtighed og påpasselighed. Vi er ved at få et nyt syn på risiko
- på hvad der truer vores virksomhed, hvordan vi håndterer truslen
- og hvordan vi kan komme hele ud på den anden side, hvis vi ikke
når at reagere. Læs rapporten
Overskud med omtanke -
praktisk guide til virksomheders
samfundsengagement
Denne håndbog handler om strategisk Corporate
Social Responsibility (CSR), og den kan fungere som et opslagsværk
eller arbejdshæfte i forhold til at identificere strategisk
relevante CSR-aktiviteter og få viden, inspiration og vejledning
til at gennemføre disse aktiviteter. Modellen illustrerer de
overordnede områder, virksomhederne må bevæge sig på, når de
arbejder med CSR.


