Kalundborgegnens Erhvervsråd

Kalundborgegnens Erhvervsråd

Nyhedsbrev nr. 19 - 2011

09-09-2011

 

Kalundborgegnens Erhvervsråd 

 

Kalundborg vil ikke være en del af udkantsdanmark.

I ugens forløb har der i dagspressen været flere artikler om krise og arbejdsløshed samt virksomheder der lukker eller flytter.  Kalundborg er ikke en del af udkantsdanmark og vil ikke være det, udtaler Borgmester Martin Damm. Se artiklen fra businessdk  

 

Kalundborg sprænger alle rammer i erhvervsklima-undersøgelse.

Kalundborg kommune er Danmarks højdespringer, når det gælder om at give erhvervslivet gode vilkår. I DI´s landsdækkende undersøgelse af erhvervsklimaet i de danske kommuner er Kalundborg suverænt den kommune, der har forbedret sig mest det seneste år. I årets undersøgelse er Kalundborg kåret som Danmarks 21. mest erhvervsvenlige kommune ud af i alt 96 kommuner. Det er en forbedring på ikke mindre end 49 pladser i forhold til 2010, og Kalundborg ligger i den bedste fjerdedel, når det gælder kommunens image, information, dialog med erhvervslivet og den helt overordnede erhvervsvenlighed.

- Kalundborgs fremgang viser, at det nytter noget at gøre en indsats for erhvervslivet. Virksomhederne har givet Kalundborg bedre karakterer i samtlige kategorier i undersøgelsen, og DI Vestsjælland har haft en god dialog med Kalundborg i årets løb, siger formand for DI Vestsjælland, adm. direktør Hans Hellstrøm Henningsen fra DBI Plastics A/S. Se mere om undersøgelse og resultaterne her

 

Nyt hærværk mod kommunens ejendom.

Et nyt hærværk er begået mod Kalundborg Kommunes ejendom - denne gang er 13 piletræer blevet fældet. Nogen må vide noget og Erhvervsrådet appellerer til at alle oplysninger i sagerne tilgår politiet. Kalundborgegnens Erhvervsråd har lagt 25.000,00 kr. oven i den kommunale dusør. Nu må disse ugerninger stoppes, Kalundborgs omdømme står på spil. Se pressemeddelelse fra Kalundborg kommune her

 

Kalundborg Kommune har p.t. følgende igangværende udbud:

Udbud af genoptræningsydelser

Kalundborg Kommune udbyder genoptræningsydelser efter sundhedsloven 

Snerydning og vintertjeneste

Udbud af Bleer (inkontinens)

Kalundborg Kommune udbyder levering af bleer, fixeringstrusser og underlag.

Se mere her

 

Det er nu det gælder: Gå-hjem-møde om den nye arbejdsmiljølov 20. september 2011.

Den nye Arbejdsmiljølov gælder også for din virksomhed - og den ER trådt i kraft!

- hør om hvad du skal gøre. Den 1. oktober 2010 trådte en ny lov vedr. arbejdsmiljøet i kraft. Den bryder med de gamle regler på en række afgørende punkter, som er vigtige for enhver virksomhed at kende til.

Se invitation her

 

Få inspiration til at spare energi og penge -  Åbent hus arrangement på Højbo Friskole

mandag den 26. september klokken 14.00 hvor man kan få inspiration til at spare på energien. Det er Kalundborgegnens Erhvervsråds netværksgruppe "Miljø" der arrangerer i samarbejde med Friskolen, som led i Klimafestival Sjælland 2011. Højbo Friskole indgår i et teknisk modelprojekt omkring bæredygtig miljø- og energioptimering. Arrangementet er for alle, og interesserede vil udover rundvisning, gennemgang af projekt og økonomi få lejlighed til at stille spørgsmål til rådgiverne fra netværksgruppen. Se invitation her

 

En dag med fokus på den lokale arbejdskraft.

De tre lokale beskæftigelsesråd i Holbæk, Odsherred og Kalundborg inviterer virksomhedsledere, uddannelsesinstitutioner, politikere, jobcentre og samarbejdspartnere i Nordvestsjælland til en konference om egnens arbejdskraft. Konferencen finder sted: Mandag den 10. oktober 2011 på Hotel Strandparken i Holbæk. Se den fulde invitation og det spændende program her

HUSK TILMELDING: I pdf-filen er der et elektronisk link, som du skal bruge, når du tilmelder dig til konferencen. Hver kommune har 50 pladser på konferencen. Ved flere tilmeldinger gælder "først til mølle"-princippet.

 

KalundborgMessen 2011, der gennemføres 29. og 30. oktober 2011.

har på nuværende mere end 140 bookede stande. Se mere om muligheden som udstiller for deltagelse i messen her

 

Gør din virksomhed mobil - Informationsmøde torsdag den 10. november 2011.

Kom og hør om de nye tekniske muligheder, der blandt andet gør det muligt at udskrive fakturaen direkte ude hos kunden via en håndholdt computer eller en smartphone. Oplægsholdere fra IBIZ Centeret kommer og fortæller og giver konkrete eksempler. Se mere her

 

Netværksdag 21. november 2011 kl. 13.00.

En dag med lokal topleder, inspiration og motivation. Reserver dagen og se mere her

 

Opstart af nye netværk: "Ejer eller leder" netværk.

Opstart på netværk for "chefen" i virksomheder med mellem 4 - 20 medarbejdere (vejledende) tirsdag den 6. december 2011 kl. 14.00 - 16.00 i Erhvervsrådets mødelokale.

Yderligere information hos Poul Jensen 25 13 32 02.

 

Se det nye nummer af Erhvervsliv Nordvestsjælland her

 

Fra medlem til medlem

 

Fodens dag.

Den 22. september 2011 kl. 14-18 på " Grand" fodklinikken v / Dorthe Gransøe.

Gratis fodtjek, gode tilbud, kompressionsstrømper til hverdag og sport.

Flere informationer www.fodterapeut.dk eller www.altomfoden.dk

 

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan dette gøres her 

 

 

Kalundborgegnens Erhvervsråd

Kalundborgegnens Erhvervsråd